Ældre Sagens IT-café

Driller din tablet, smartphone eller PC? Synes du, det er svært at bruge nettet? Eller vil du bare gerne lære mere? Så kig forbi Ældre Sagens IT-café og få hjælp. Fra den 2. juni kan du møde dem i Foreningernes Hus, hvor de vil være indtil det nye kulturhus står færdigt.

I Ældre Sagens IT-café står frivillige hjælpere til rådighed og hjælper dig i det tempo, som passer dig, og som du føler dig tryg ved.

Fem ulønnede frivillige fra Ældre Sagen er på skift til stede i IT-caféen. De har forskellige kompetencer og erfaringer, uden dog at vide alt, men der vil være en rigtig god chance for, at de kan hjælpe dig.

Hjælpen du modtager er for egen risiko, da Ældre Sagen ikke er forsikret. Ældre Sagen kan ikke være ansvarlig for funktionen af udstyr eller tab af data. Du vil dog altid blive gjort opmærksom på en evt. risiko, inden I går i gang.

Det koster ikke noget at få hjælp i IT-caféen. Bare kig forbi!

 

Ældre Sagens IT-café flytter fra Farveriet til Foreningernes Hus

Til og med tirsdag den 27. maj 2026 kan du stadig besøge IT-caféen på biblioteket i Farveriet hver tirsdag kl. 10-12  i mødelokale 1 i Farveriet.

Fra tirsdag den 2. juni 2026 kan du besøg IT-caféen i Foreningernes Hus, Vissingsgade 31, 1.sal hver tirsdag kl.10-12. Her kan du finde dem indtil Vejles nye kulturhus, Engen Kulturhus & Bibliotek, åbner sidst på året, hvor de forhåbentlig flytter ind på biblioteket igen.

IT-caféen holder ferielukket fra den 30. juni og frem til den 2. september, hvor den starter igen.

 

IT-caféerne er et samarbejde med Ældre Sagen Vejle-Jelling