Forfattermøde med Annette Bjergfeldt
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standardbillet: 70 kr.Pensionist: 55 kr.Studerende: 35 kr.
- Sted
-
Egtved Bibliotek
Tybovej 2,
6040 Egtved
Aftenens omdrejningspunkt er forfatterens nyeste roman "Himlen over Kattesundet" (Modtryk, 2026), som udkommer 2. oktober. Bogen tager os med tilbage til København i starten af 1900-tallet – en hæsblæsende æra præget af ny teknologi, store ambitioner og sprudlende skaberkraft. Gennem historien om den unge pige Sofia og hendes usædvanlige slægt tegner romanen et levende portræt af en tid fyldt med opfindsomhed, store drømme og stærke familiebånd.
Ud over at introducere den nye roman fortæller Annette Bjergfeldt denne aften om sit samlede forfatterskab. Hun løfter sløret for, hvordan hendes bøger bliver til, og hvordan hun former sine karakteristiske, livsbekræftende fortællinger om menneskelige relationer og skæve eksistenser.
Det bliver en aften fyldt med nærvær, humor og gode historier for alle, der elsker litteratur med masser af hjerterum.